Er det virkelig kun 56 pct. af unge, der stemmer ved valgene?

Ugebrevet A4 bringer mandag en artikel om, at unge er 'politisk dovne'. Hos Politisk kompas synes vi, at det er fint, at der bliver sat fokus på unges politiske deltagelse, og en af os er da også blevet interviewet i forbindelse med historien.

Desværre er historien ikke blevet så god, som den kunne have været.

A4 rapporterer, at kun 56 pct. af de danske unge har stemt ved et valg inden for de seneste tre år – lige omkring det europæiske gennemsnit. De bygger deres historie på tal fra en rapport, der har Europa-Kommissionen som ophav. Men tallet er imidlertid lige lovlig lavt.

Man får svar fra dem, man spørger

Problemet ligger i, hvem der er spurgt. Deltagerne i undersøgelsen er nemlig imellem 15 og 30 år, og er blevet spurgt i april 2013 – mere end halvandet år efter, at der senest var valg. Det vil sige, at respondenter over 19 år  ikke var gamle nok til at deltage ved det seneste valg. I de figurer hvor de forskellige lande sammenlignes, er der dog ikke taget højde for dette. 

Deltagerne i undersøgelsen har imidlertid fået muligheden for at skelne mellem om de valgte ikke at stemme ved sidste valg, eller om de simpelt hen ikke måtte stemme. Vi kan altså udregne hvor mange af de danske unge med stemmeret, der rent faktisk gjorde brug af den.

For at gøre dette, tager vi udgangspunkt i en underrapport  Her kan man se, at 37 pct. af de adspurgte unge ikke var gamle nok til at stemme ved det seneste valg. Det efterlader 7 pct., der kunne stemme men valgte ikke at gøre det, og 56 pct., der valgte at stemme.

Det vil sige, at ud af de stemmeberettigede i undersøgelsen var det (56/63=) 89 pct. der stemte.

Det er et noget større tal  end de 56 pct., A4 skriver.

Er det virkelig hele 89 pct. af unge, der stemmer ved valgene?

56 pct. lød af lidt. Men omvendt lyder 89 pct. af meget.

Inden for de seneste tre år har der kun været et enkelt valg, nemlig folketingsvalget i 2011. En valgdeltagelse på 89 pct. ligger en smule over valgdeltagelsen i 2011, der lå på 87,7.  Meget forskning har imidlertid vist, at unge stemmer mindre end andre aldersgrupper.  Noget tyder altså på, at andelen, der i undersøgelsen siger, at de har stemt, ligger højere end den andel, der har stemt i virkeligheden.

Der kan der imidlertid være nogle gode forklaringer på. Generelt vil folk, der stemmer, være mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelser som denne. Og folk har det med at svare det "socialt acceptable". I forhold til valgdeltagelse vil det sige, at man siger, at man har stemt, selv om det ikke helt passer.

En kort disclaimer – og et forsvar af A4

Da Jens Olav (den ene halvdel af politisk kompas) blev interviewet til A4's historie, gjorde han opmærksom på, at der var problemer med de 56 pct., der fremgår af rapporten. Han havde derfor ikke lyst til at udtale sig om det tal. I stedet fokuserede han på, hvor mange unge der ville overveje at stille op til et valg engang i deres liv. Det er et tal, vi hos Politisk kompas ikke har samme forbehold over for. Her ligger Danmark med 12 pct. nær den absolutte bund i Europa. Ikke at det nødvendigvis er et problem, hvilket også fremgår af artiklen.

Derudover ville Jens Olav også gerne udtale sig, om unges valgdeltagelse ved kommunalvalgene. Her har vi nemlig meget valide data fra 44 kommuner i 2009. Her kan vi se at unge deltager meget mindre end andre aldersgruppers, jf. figuren nedenfor.  

I det lys er det en vigtig historie A4 laver. Vi undrer os over, at der i den oprindelige rapport ikke er korrigeret for hvem, der havde stemmeret. Det er lidt ærgerligt, at en ellers seriøs artikel om et vigtigt emne på den måde kommer til at publicere nogle tal, der er så misvisende.

Valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2009 på tværs af køn og alder
Kilde: Kasper M. Hansen og Yosef Bhatti,